• KONTAKT

      Laila Bro
      Binderup Villavej 3
      6091 Bjert

    • TELEFON

      Tlf. 24 60 18 06

    • SEND MAIL

      laila@lailabro.dk

    • FILOSOFI

      Enkelthed & kvalitet
  • Ledersparring    •    
  • Livssamtaler    •    
  • Kontakt    •    
  • Blog

  • Forside

  • Kontakt

  • Blog

  • Forside

  • Kontakt

  • Blog

Angst

08/12/2022
Kategorier
  • Indlæg
Tags
Angst

Angst

Hjertebanken, svimmelhed, åndenød, bekymringer og en frygt for at dø. Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og være yderst pinefuldt at opleve.

Ifølge psykiatrifonden er angst en af de mest udbredte psykiske sygdomme, som rammer både børn og voksne. Faktisk bliver mindst hver tiende ramt af angst en gang i livet.

Forskellige grader af angst

Angsten kan variere fra at være en let nervøsitet til voldsomme panikanfald. De fysiske symptomer på angst kan være enormt skræmmende, da man kan være overbevist om, at man er ved at dø – især hvis man ikke ved, at man er ramt af angst. Og når tilstanden forhindrer en i at gøre almindelige hverdagsting som at handle ind, tage bussen eller være blandt fremmede mennesker bliver sygdommen invaliderende.

Mange af de mennesker, som vi møder på Den Gamle Avlsgård er ramt af angst i større eller mindre grad. På refugiet arbejder vi med angst både terapeutisk og kropsligt, hvor roen spiller en væsentlig rolle i behandlingen.

Samtidig er der forholdsvis enkelte ting, man selv kan gøre for at lette og forebygge angst såsom at prioritere søvn, hvile, gå ture i naturen, lægge et puslespil og slukke telefonen. Det er umiddelbart meget simple ting, som har stor værdi og en god måde at få ro på nervesystemet på.

Hvorfor er vi sårbare overfor psykiske lidelser?

Men hvorfor bliver så mange mennesker ramt af psykiske lidelser som angst, stress og depression? Det er der nok mange bud på og ikke mindst grunde til. Vi hørte en ny spændende vinkel på det for nyligt i Hjernekassen på P1.

I episoden Menneskedyrets selvtæmning taler Peter Lund Madsen og Thomas Thaulov Raab om, at noget tyder på, at vi mennesker er blevet mere påvirkelige og sårbare overfor psykiske lidelser på grund af den måde, som vores hjerne har udviklet sig på gennem tiden.

Menneskets udvikling gennem tiden og samfundets indretning betyder, at vores hjerner i dag skal være omstillingsparate og kunne tænke kreativt.

Fordi vores adfærd ikke længere er fastlåst, er vores hjerner også nødt til at være mere fleksible end tidligere. At vores hjerner har gennemgået denne udvikling og skal kunne rumme alle disse ting har, ifølge Thomas Raab, bidraget til, at vi har udviklet en sårbarhed over for de psykiske lidelser. Det er en del af det at være menneske og prisen for de positive egenskaber, som vi har, mener Thomas Raab.

Del
Laila
Laila

Relaterede indlæg

2022 - Interview med Laila
21/12/2022

2022 – Interview med Laila


Læs mere
Skærmens tid
22/11/2022

Skærmens tid


Læs mere
Hvorfor mistrives de unge?
20/10/2022

Hvorfor mistrives de unge?


Læs mere

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LIV & LEDELSE



© Tekster og fotos på denne side tilhører Laila Bro

FIND VEJ

Binderup Villavej 3

6091 Bjert

FØLG MED

KONTAKT

Tlf. 24 60 18 06

Send os en mail:
laila@lailabro.dk

© 2026 Laila Bro. All Rights Reserved. Muffin group