Når forældreudbrændtheden rammer

Det er stort at blive forældre. Fra dét sekund barnet bliver født, har man ansvaret for et lille nyt liv. Et lille liv der er fuldstændig afhængig af sine forældre. Kærlighed, bekymringer, overvældelse og udmattelse præger for mange den første tid. Det er helt naturligt. 

Men desværre oplever mange forældre med små børn at presset varer ved, at følelsen af utilstrækkelighed tager overhånd og tanker som ”er der er noget galt med mig?” bliver altoverskyggende.   

Glansbilleder og den rigtige opdragelse

Tiden har ændret sig. Den digitale verden har på mange måder gjort det sværere at være forældre. På sociale medier bliver vi bombarderet med glansbilleder af familielivet. Overskudsmødre der bager morgenboller, gør huset rent inden kl. 12 og arrangerer kreative projekter med børnene. 

Når man selv er gået i overlevelsesmode og har stået model til utallige nedsmeltninger inden kl. 8, kan man godt glemme, at det vi ser på de sociale medier, kun er et glimt af virkeligheden. 

Alle tankerne om, hvordan man er gode forældre og opdrager sine børn ”rigtigt” bliver blot forstærket af samfundets forældreidealer og mediernes mange holdninger til, hvordan man skal gribe det an. Det kan være svært at finde sin egen vej i forældreskabet og stole på sin intuition, når man konstant bliver konfronteret med gode råd og forslag til, hvordan man bør opdrage sine børn. Og chancen for at lykkes med forældrerollen kan virke forsvindende lille. For hvad nu, hvis man kom til at råbe ad sit barn i en situation, hvor man ”burde” have været anerkendende?

Forældre er engagerede som aldrig før

Spørgsmålet er, om ikke at langt de fleste forældre faktisk gør det godt nok. Vi er engagerede i vores børns liv som aldrig før. Vi er nærværende og omsorgsfulde. Vi sørger for legeaftaler og deltager i skolearrangementer. Måske vi skal prøve at se på vores forældreskab med lidt mildere og kærligere øjne, når følelsen af utilstrækkelighed rammer. Forsøge ikke at gøre de mange udefra kommende råd og holdning til forældreskabet til indre krav til os selv. Vi gør det bedste, vi kan. 

Når man hele tiden skal være på og nærværende over for sine børn og konstant analyserer ens egen forældrepræstation, er der ikke meget tid til blot at være til stede som forældre eller overskud til ens egne behov. 

Men det er vigtigt, at vi indimellem sænker skuldrene, lader hovedet få ro for tanker og også giver plads til vores egne ønsker og behov. Ellers risikerer vi at blive udbrændte. Der er en grund til, at det hedder ”egen iltmaske først”, når vi er ude at flyve.